Shuttelen var desværre fyldt op, men så fik vi bare en bil (hotellet har en hel flåde!) med chauffør (... og en hær...) stillet til rådighed. Han kendte byen bedre end de fleste kender deres bukselommer, så vi kom ret hurtigt gennem trafikken (vu undgik de store, meget trafikkerede veje, til fordel for små, spændende gyder og stræder). I lufthavnen blev vi hurtigt og effektivt chekket ind, fik betalt vores lufthavnsafgift (vi var heldigvis forberedte, og havde lige penge: 2 x 12 USD), steplet ud i paskontrollen, og kunne gå op og vente i deres velassorterede afgangshal: Man kunne faktisk også købe Anthon Berg chokolade toldfrit her! Normann fik sin sidste souvenir: En CD med vietnamesisk popmusik (sikkert en klon af Michael Learns To Rock...), og så kunne vi lette i retning mod Singapore. Turen tog 2 timer, men varede 3 ... så vi måtte stille lidt på urene igen!
Planmæssig ankomst kl. 14:45 (lokal tid). I erkendelse af, at Singapore er en dyr by, vekslede vi resten af rejsecheck'sne (200 USD), og så var det ellers om at holde hus med dem, det næste 1½ døgn. Vi "checkede" ind hos Singapore Airline's Stopover Holiday, fik en stor stak rabatkuponer og nogle busbilletter og blev hældt i en minibus til hotellet. Ventetid - max. 20 sekunder!
De 25 km fra lufthavnen ind til hotellet tog ca. 20 minutter, og vi nød alt det frodige, friske grønne, og undrede os over den begrænsede trafik (en del biler, men ikke nogen knallerter, kun et par store solide motorcykler). Vi havde bestilt et hotel i den billigste priskategori - og det var det også. Lidt en nedtur fra vores 5-stjernede domicil i Saigon. Det hed "Golden Landmark" og er helt sikkert udmærket, hvis man altså ikke er bedre vant - men det var vi jo (blevet).
Der gik lidt tid med at prøve at hitte rundt i alle rabatkupon'erne; dernæst ventede vi et stykke tid på en bus (SIA Hop On - gratis for sådan nogen som os), der kom ca. 1 minut efter at vi havde opgivet at vente længere, og var begyndt at gå ned mod centrum. I skarp modsætning til Saigon kunne vi her gå fredeligt og sikkert flere (faktisk adskillige!) kilometre rundt i byen ad velanlagte, sikre, brede fortorve forbeholdt den gående trafik - så det gjorde vi: Vandrede stille og roligt ned til Orchard Road, som er hovedstrøget mht. indkøbspaladser. Vi valgte lidt på må og få et af disse: "Plaza Singapura" - og heldet ville, at vi herinde fandt en aldeles fremragende (og lidt dyr, men det er vist prisniveauet her!) omend ret uanseelig Thai-restaurant: "Naam". De kan lave Thom Yam Kung så det smager! Og Po Phia Thot!! ... Og alt det andret var også naame-nam!!!
Vel hjemme på hotellet så vi en gammel Bruce Lee film - eftersynkroniseret på Malay og ikke tekstet. Normann mored sig kosteligt - Berit skrev dagbog.