Kl. 15:00 tog vi "bussen" ind til city. Vi kom lidt sent afsted, fordi en
stakkels (australsk) dame faldt, og forvred foden ved indstigningen i
bussen. Hun var vist mere chokeret end forslået (se dog senere!), men
valgte at blive på hotellet med en ispose på foden.
"Vor mor" hjalp hende til rette - mere om "vor mor" senere.
Meningen var, at vi ville ind på HCMC's bymuseum. Vi havde kigget i guide-bøgerne, men der var tiderne ikke de samme som realiteterne - opdagede vi, da vi stod foran museet. Det lukkede allerede kl. 16:00. Cyklo-kørerne udenfor museet mente, at der stadig var tid til at se krigsmuseet (og det var jo korrekt), men det havde vi jo set.
Men inden vi var kommet så langt, var vi stået af bussen ved Notre Dame-kirken. Vi blev kun antastet af sælgere ved indgangen til kirken, for indenfor må de ikke komme, og det bliver respekteret. Kirkerummet er enkelt (firkantet, højt til loftet) og ikke overpyntet på nogen måde. Der er moderne farvede vinduer (mosaik), og Maria-figuren er omkranset af neonrør, men det passer fint sammen - ikke spor mærkeligt. Ved mange af helgenerne var stillet utallige skilte med navne og datoer. Ordet "Merci" dukkede op mange gange - vi tolker det som "bed for den & den" og taksigelser for hjælp.
Efter besøget i kirken gik vi over til postkontoret. Som tidligere nævnt skulle Ørsted's navn også være at finde - og det var det da også! Vi tog et par billeder, og fortsatte ned mod HCMC bymuseum...
... Der altså var lukket. I stedet gik vi over til Hotel Rex (det nok så berømte), og drak the i deres "Rose Garden" på 5. sal. Hotellet er "kun" 4-stjernet (vores hotel Equatorial er 5-stjernet!), men beliggenheden, atmosfæren og historien giver resten. Det er dyrt at bo der, men restaurantpriserne er rimelige.
Så slentrede vi rundt og så på butikker - herinde er der en stærk koncentration af souvenirshops, mere eller mindre eksklusive. Mange sælger ting, som er absolut forbudt at tage med sig hjem (elfenben, skilpaddeskjold, cobraslanger i brændevin osv). Der var også mange dejlige stoffer - silke, bomuld, mm. Vi var også inde og støve rundt i en stor boghandel. En del af bøgerne var slidte (men ikke secondhand) fordi mange (som f.eks. vores huide Mr. Khouv) kommer her for at læse i dem. Det er udbredt og helt tilladt. Bøger er meget dyre for de lokale = normal pris / lidt billigere for os!
Så gik vi hen mod restauranten Encore Angkor for at få middag. På vejen blev Normann antastet af "sin" avissælger fra forleden. Han havde ganske vist ikke Bangkok Post, men kunne da hurtigt skaffe en. Som sagt, så gjort: Avisen blev leveret 5 minutter senere i restauranten - fin service (og dette er inkluderet i avisens pris, man skal ikke betale drikkepenge for denne tjeneste). Maden var selvfølgelig pragtfuld, og derefter gik vi op til boghandelen igen, og købte en "Asterix" på vietnamesisk. Så med Shuttle Bussen hjem på hotellet, og hvile ud oven på en lang / varm dag.