Efter morgenmaden blev vi millionærer: Den lokale valuta har sedler fra 100 Dong og opefter, hvor 1000 Dong ca. svarer til 45 øre. Hotellet veksler kontant valuta uden gebyr, og rejsechecks mod et lille begyr (4 US$ pr. 200 US$ checks). Og så var vi efterhånden klar til at møde Vietnameserne på deres egen hjemmebane = midt i trafikken!
Der er ikke så mange biler i byen (relativt set) (og i myldertiden må lastbiler kun køre i yderdistrikterne), men der er multi-mega-mange knallerter og små motorcykler. Man tilstræber en vis grad af højrekørsel - for det meste, men undtagelser er vidt udbredte, især blandt motorcyklisterne. Når man skal krydse gaden, passer man på ikke at træde ud i / ind i nogen, men ellers går man bare: Roligt, uden at ændre tempo eller retning. Man må ikke standse, men skal holde sin kurs og sin fart - så flyder trafikken rundt omkring een.
Det er utroligt, men det virker! Og det er den eneste mulige måde at krydse en gade på - med mindre man hellere vil gå på line på en af de tykke broer af elkabler, som hænger overalt. Der er ingen / ganske få jordkabler herude: Ligesom i Thailand har man alle ledninger hængende i nogle meters højde. Men altså, det er en kunst for sig at krydse en gade, og vi er i grunden lidt stolte over så nemt vi klarer det. Den første var heldigvis ensrettet (stort set, man skal passe meget på ude langs kantstenene), så det gik "nemt" - og så var vi i gang, og kunne slentre ned i retning af den mere centrale del af byen.
Vi gik lidt på må og få, men fandt ret hurtigt en glimrende lille internet café. Der er utroligt mange her, især nede omkring "Backpacker Street" (Pham Ngu Lao), men så langt nåede vi ikke engang. Vores café lå vist nok ved / nær Tran Dinh Xu, hvor denne krydser Tran Hung Dao. Udstyret var af ældre dato, forbindelsen tilsyneladende ISDN, men det virkede (tror vi nok...) - vi skal huske at checke, om der er reply fra søster Anne. I hvert fald fik vi lige sendt et par korte beskeder til Henning E., Anne E. og Logodata. Og så checkede vi lige lidt tekst-TV fra Danmarks Radio - det er altså genialt!
Derefter fik vi orienteret os på det medbragte kort, og opdagede at vi var ret tæt på et lille shopping center - Citi Plaza - og så kunne vi jo lige så godt vandre derhen, og få en herlig stor skål suppe (superlækkert!) til frokost. Det var godt og billigt - og alle pengene værd.
Der var mange små "butikker" i centeret med spændende og fremmedartede varer på hylderne: Agatskiver med indbyggede ure, keyboards med indbygget lys i tastaturet osv. Vi koncentrerede vores indkøb til supermarkedet (vand og cola samt the), hvor vi også tilbragte lang tid med at prøve at identificere frugter, grønt, kryddereier osv. af meget eksotisk karakter. Også fryseboksene var spændende: Mange forskellige type fisk / seafood, som vi ikke ser herhjemme, og en sand velsignelse af færdigretter, som f.eks. forårsruller (bittesmå eller større - formentlig med forskelligt fyld)... man kunne godt blive lidt misundelig. Nogle af sagerne må vi prøve at kigge efter i Århus (Gylling / Odder er nok ikke lige det rigtige sted).
Efter denne opfriskende stund (air condition er nu en god ting i varmen!) måtte vi jo til det igen: Ud på gaden, og "krydse klinger" med trafikken. Nu er der næsten ved at gå sport i det, og vi kom helskindede og sveddryppende (varmen!) hjem til hotellet.
Berit fik vasket nogle skjorter (der er tørresnor på badeværelset, og vi har selv Biotex med) og om aftenen gik vi så ned på hotellets kinesiske restaurant (Golden Phoenix) som også er af super-fremragende kvalitet ... og tilsvarende dyr. Vi fik suppe, en kyllinge- og en oksekødsret, de "sædvanlige" Tiger-øl og stegte ris. Vi lærte osse, at det er en god idé at komme små stykker chili i soyasovsen. De små velsmagende dimser vi fik til aperitif viste sig at være bittesmå, friturestegte fisk. En kop grøn the at slutte af med, og så kunne vi lige klare lidt CNN & BBC World til at falde i søvn på (ja, selvfølgelig er der satelit-TV på værelset)!